Menu

HVAD er tiende?

”Himlen og himlenes himmel og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud” (5 Mos 10,14). Vi lever, fordi Gud er vores skaber og opretholder, og han har bedt os om at tage vare på det, som han har skabt. Derfor, når vi taler om tiende, så er det blot én del af ti, som tilhører Gud, og som han beder os returnere. Vi er stadig forvaltere af resten.

Tiende er et begreb, der bliver omtalt første gang med Abraham (1 Mos 14,20) og siden af israelitterne. Det er noget, der foregår mellem Gud og mennesker meget tidligt i Bibelen. Senere forklarer Gud systemet for Israel gennem Moses.

Det var dels for at få israelitternes samfund til at fungere og dels for at give dem en mulighed for at takke ham og huske de velsignelser, han havde givet dem. Systemet bestod i, at israelitterne lagde 10 % af deres dyr, korn og anden indkomst til side, og at denne betydelige mængde varer blev givet til levitterne. Levitterne var nemlig blevet udvalgt til at være præster i Israel, og ingen af dem kunne derfor eje jord. Det var tydeligvis Guds tanke, at betaling af tiende ikke skulle foregå mennesker imellem, men mellem det enkelte menneske og ham selv (3 Mos 27,30).

Bibeltekster (fra bagsiden af folderen):

”Så aflagde Jakob et løfte: ’Hvis Gud er med mig og bevarer mig på denne rejse og giver mig føde og klæder, og hvis jeg vender tilbage til min fars hus i god behold, så skal Herren være min Gud; stenen her, som jeg har rejst som stenstøtte, skal være Guds hus, og alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende af’“ (1 Mos 28,20-22).

”For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver“ (2 Kor 9,6-7).

”Og han så op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: ‘Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af’“ (Luk 21,1-4).